fredag den 14. september 2012

Et rengøringstip.

Folk der kender mig, ved godt at jeg er et frygteligt rodehoved, og ikke er vild med at gøre rent. :D En ting jeg altid har været rigtigt træt af, er at skrubbe mellem fliserne i brusekabinen. Står der og skurer og skrubber, og der sker ikke rigtigt noget. Jeg tager nogen gange bare en væg af gangen, fordi det er så træls. Men ikke længere! Pludselig fik jeg den idé at bruge en grydestålsvamp. (ikke ståluld) God idé! Mig ud at hente en og så igang. og Vupti! Det gik som en leg. Uden at ridse fliserne. Havde jeg dog bare vidst det noget før. Derfor, hvis andre kan bruge mit råd, så er det hermed givet videre :)

fredag den 7. september 2012

uldgarn fra Fair Trade

Vil lige sige at folk uden blog ikke kunne kommentere på min blog, men nu har jeg fået fjernet den begrænsning, så nu kan alle skrive. (Tak Mie) Jeg har købt noget uldgarn fra Fair Trade butikken i Århus. Jeg har strikket en stjernesweater i garnet før, og jeg er så glad for den. Det er håndspundet fra Chile, og det kradser bare overhovedet ikke. Man kan have det direkte på huden. Min plan er at strikke en stjernetrøje mere, jeg vil prøve at plantefarve en del af garnet til kontrastfarve. Eneste ulempe ved garnet er at det er rigtigt svært at vinde op. Af en eller anden grund er det viklet meget ind i hinanden, så det er ved håndkraft man må kæmpe sig igennem.

søndag den 8. juli 2012

Lige for tiden er mit liv fyldt med chili og killinger.

Min bror har bygget det skønneste drivhus til mig. Jeg har fået 12 kvadratmeter at boltre mig på. Jeg er chilientusiast og har dyrket 45 forskellige chiliplanter fra frø. Alt lige fra brune peberfrugter uden styrke, til nogle af verdens stærkeste chilier. Jeg elsker det .
Og mine abyssiniere har fået et kuld killinger hver, så vi stod lige pludselig med 8 killinger. Det har været en sjov og krævende opgave, men nu er de alle renlige, kælne og ikke mindst afsat. Ligenu har vi 4 killinger tilbage, som bliver hentet om to uger. Så vi nyder lige det sidste med dem.
Og lidt strik er det også blevet til. Jeg har strikket Rasmillas sjal med cirkler. Denne gang i luksusgarnet. Det er rigtigt dejligt. og jo lige min yndlingsbrændte orange. Og ellers kæmper jeg videre med min mands uendelige cobblestone, som er så kedelig at strikke.

lørdag den 23. juni 2012

Jeg vandt en give away! og lidt nyt strik

Jeg var så heldig at vinde en give away hos HelleT. Og da jeg kom hjem fra ferie,lå den og ventede på mig. Det er nogle rigtigt smukke farver, og jeg har længe haft lyst til at prøve kræfter med Rya, så jeg var rigtigt glad for at vinde dette. Tusind tak Og på strikkefronten har jeg fået lavet en pippibluse til Clemens. Den kan findes her drops . Og live, efter at den var blevet vasket. Den er strikket i Nepal, fra drops, men desværre synes han at den kradser. Ved ikke lige hvad jeg skal gøre med den. Og jeg har endda købt garn til en til storebror. Det er rigtigt ærgerligt. Det er ellers dejligt blødt, men de drenge er altså uldsarte, så det må hedde bomuld fremover. (De synes endda at Rasmillas yndlingsgarn i bomuld/uld kradser)

lørdag den 12. maj 2012

Jeg har fået en silke sari

Jeg fik en sari af min mands datter, da hun havde været i indien. Jeg var meget spændt på at se den, og den er meget smuk. Jeg skal kokkerere til en konfirmation og lave indisk mad, så jeg besluttede at nu skulle jeg lære at sætte den rigtigt. Så vil jeg have den på til konfirmationen, og andre fester jeg skal til :-)
Jeg lavede en aftale med Suri fra min lokale grønthandel i Viborg, og spurgte om hun ville lære mig det. Så i baglokalet stod vi og makkede med det. Det var så fedt!
Her er den skønne Suri! Hun lærer mig mange retter fra Sri Lanka. Håber jeg en dag bliver inviteret hjem og smage hendes mad :)
Og hendes butik. Jeg slæber poser hjem derfra.
Jeg er rigtig glad for min sari.

onsdag den 25. april 2012

Mindre strikkekrise

jeg er startet på mine glade striber, men str. m (og jeg er faktisk str. xl.) er aaallt for stor. af med maskerne igen. ØV:øV. Jeg ved godt at jeg strikker løst, og derfor også en medium, men at gå ned til pind 2½ for at opnå den rigtige strikkefasthed er også træls. Min erfaring siger mig at det ikke engang er nok. jeg forstår det ikke, for når jeg strikker sokker på pind 2½ passer det fint. NÅ, men jeg har jo flere kilo garn at vælge imellem, og også de første 20 opskrifter, så et eller andet skal nok dukke op. jeg er heldigvis med i sokkekal på webstrikkerne, så der er altid noget at lave.

mandag den 23. april 2012

I love garam masala

Så blev jeg færdig med min skønne bluse.
Den har været sjov at strikke, og gik egentlig hurtig, hvis jeg lægger sammen, hvor meget jeg egentlig strikkede på den. Den er strikket i Filcolanas "peruvian higland", og det er nemt at strikke i, og gør mønsterstrik flottere. Mønsteret er selvfølgelig; garam masala, fra Charlotte Kaaes, "Krydret strik", begge dele kan købes hos "Rasmilla". Jeg har forlænget kroppen med en stjernebort forneden. og forlænget ribben i ærmerne. Jeg lægger et billede ind hvor jeg har den på, senere. Jeg ville ikke være bange for at strikke den en gang mere. Måske også en ensfarvet, eller med et andet mønster. LOVE; LOVE, LOVE <3