søndag den 8. juli 2012

Lige for tiden er mit liv fyldt med chili og killinger.

Min bror har bygget det skønneste drivhus til mig. Jeg har fået 12 kvadratmeter at boltre mig på. Jeg er chilientusiast og har dyrket 45 forskellige chiliplanter fra frø. Alt lige fra brune peberfrugter uden styrke, til nogle af verdens stærkeste chilier. Jeg elsker det .
Og mine abyssiniere har fået et kuld killinger hver, så vi stod lige pludselig med 8 killinger. Det har været en sjov og krævende opgave, men nu er de alle renlige, kælne og ikke mindst afsat. Ligenu har vi 4 killinger tilbage, som bliver hentet om to uger. Så vi nyder lige det sidste med dem.
Og lidt strik er det også blevet til. Jeg har strikket Rasmillas sjal med cirkler. Denne gang i luksusgarnet. Det er rigtigt dejligt. og jo lige min yndlingsbrændte orange. Og ellers kæmper jeg videre med min mands uendelige cobblestone, som er så kedelig at strikke.