lørdag den 26. januar 2013

Dette indlæg har jeg glædet mig til!

Jeg har ikke skrevet længe, for jeg har ikke haft et kamera og hvad er et indlæg uden billeder?
Men nu har jeg fået et fedt, canon powershot sx260hs i fødselsdagsgave på forskud! Min mand er god ved mig!
Jeg er meget optaget af Mariusstrik, og skal have mig den nye bog fra Bettekun, (som hun har bestilt hjem på min opfordring:) Denne hue passede bedst på min papdatters hoved.

Og se lige hvilken skøn rumdeler jeg har fået! Jeg har fået sorteret alt mit garn, ikke mere lede i pose, sæk og bedroller, eller diverse strikketasker efter garn, pinde og ufoer. Så mens jeg er på garnstop (som jeg nu har holdt i 4 mdr, jubii) kan jeg bare gå ind og forelske mig i alt mit skønne garn fra; Kauni, Navia, Rasmilla, Holst, garnudsalg, wollmeise, drops, Sirri, Uldgården, Filcolana, og mange flere.

Og så er jeg med i en norsk vanteklub på facebook, som strikker et par vanter om måneden. Dette er de første par fra januar. De er skønne! Fra Jorids mønsterbutik.
Så nu er jeg på banen igen :)