lørdag den 20. april 2013

Pletskud! Nyhed fra Geilsk


Her er resultatet af den teststrikkede nederdel, som jeg har lavet for Geilsk.

Den var sjov at lave, og jeg elsker den. Godt nok det største arbejde jeg har lavet på pind 3½ (skal egentlig strikkes på pind 4, men jeg strikker lidt løst)
Den er kommet hos geilsk hvis du gerne vil strikke en selv.

onsdag den 17. april 2013

Indlæggene står i kø. Cobblestone

Nu har jeg billeder liggende, og ord i hovedet til tre fire indlæg, og er ret begejstret for dem alle. Hm, Lad mig starte med Cobblestone.
Jeg startede, ca. for to år siden, på en Cobblestone til Michael. Strikkede på bullen, holdt et halvt års pause, strikkede et ærme, holdt et halvt års pause. Fedtede yderligere med det, men for 14 dage siden strikkede jeg sidste ærme, samlede og strikkede færdig.. Finally!
Så nu er min mand glad, (og jeg også) For den første trøje jeg har lavet til ham...
Den er strikket i højlandsuld fra Garnudsalg, i farven flødekaramel. Rigtig blød til ham, men lidt for krads til mig direkte på huden. Farven er ikke helt som jeg havde håbet, så jeg overvejer at farve den sort.
Og så har vores abyssinier fået to hunkillinger med en strejferhan. De er så søde.

mandag den 1. april 2013

strik en stol, vil du med?

Så blev jeg færdig med at strikketeste for Bente Geil. Det har været lidt hårdt at være strikkemonogam, men den var sjov at strikke. Jeg lægger billede ind, når opskriften bliver frigivet :)
På lørdag skal jeg ud til Margrethe på gårdbutikken Rosenlund for at strikke en stol. Det er bare for hyggens skyld, for hun beholder stolen til sin butik, og giver lidt frokost.
Se her:
Lørdag den 6 april kl 10.00. Strik en stol.
Jeg har nogle grimme taburetter, som sagtens kan bruges til udstilling m.m. fx udenfor butikken. De skal bare lige beklædes med noget flot strik, og det er det I skal hjælpe med. Mød op med dine bedste strikkepinde, jeg har garnet, og håber du har ideerne. Undervejs vil der være lidt kaffe, og hvad der nu hører sig til og når stolen(e) - for der er 3 - er færdige, slutter vi af med en sandwich el. lign. Det er gratis at deltage – til gengæld forbeholder jeg mig ret til at beholde stolene.
Tilmelding senest 3. april på tlf 61366507 el mail margrethe.seiersen@mail.dk


Husk også at du kan nå at være med i min strømpeklub. Et par gange om året strikker vi til hinanden. Se her: strømpebytteklub.