onsdag den 27. marts 2013

Strømpebytteklub

Jeg har tænkt på at starte en strømpebytteklub. Jeg hører tit folk sige at de aldrig får strikket til sig selv, men til alle andre. Hvis nu man et par gange om året får et par strømper af en anden, så giver man dem ikke væk.
Har du lyst til at være med.
Nogle gange om året sætter jeg det igang, og man kan bare springe over, hvis man ikke lige har tid.
Skriv en kommentar med mail, så finder jeg byttepartnere.
1. byttedato er 15. maj

mandag den 11. marts 2013

Fede lopi vanter


Jeg elsker disse vanter fra lett lopi. Jeg har set at man kan få opskriften gratis hos vogue knitting, så skynd dig at logge ind og download dit eget eksemplar :D

lørdag den 9. marts 2013

Workshop

Nu skal jeg snart afsted til workshop hos Gårdbutik Rosenlund, med Ellen Holm, en masse spændende mennesker, muligheden for at blive fristet af ualmindeligt lækkert garn, (som jeg ikke falder for) Frokost, nye teknikker, snak, se Ellens modeller, og måske liste et par opskrifter med hjem.
Jeg glæder mig og viser billeder senere :)

onsdag den 6. marts 2013

Vil du med mig til strikkefestival?

Jeg har fået fat i et dobbeltværelse på fanø til den fantastiske strikkefestival d.20-22. september.
Er der nogen der bor på disse kanter, der vil med mig derned og dele udgifterne?
Jeg havde en makker, som meldte fra efter at jeg havde bestilt værelse.
Skal det være dig? Gerne fra omkring det nordlige Midtjylland :)

lørdag den 2. marts 2013

Nedbringelse af garnlager er svært :)


Her går man og overholder sit garnstop, ja i 5 måneder nu. Men ligenu tror jeg at jeg har mere end før :(
Jeg er nemlig blevet teststrikker hos Geilsk, og har derfor fået en del lækkert garn til et projekt som er hemmeligt :)



En dag jeg sad i kirken og strikkede lidt før gudstjenesten startede, kom en mand hen, hvis kone der ulykkeligvis var død kort forinden, og spurgte om jeg manglede garn. Ja, jo, garn kan man jo altid bruge, for så måtte jeg gerne få garnet efter hans kone. Det blev til alt dette (meget mere, men det blev sendt videre til varmestuestrikkere).


Ydermere har jeg IKKE ønsket mig garn i fødselsdagsgave, men fik alligevel desværre, noget meget skønt dalegarn, så jeg præcis kan strikke en mariusstrøje til mig selv :(
Det er ikke nemt at få brugt sit garn, men jeg fortsætter stadig.

Jeg vil lige sige at Sidsels bog "Hovedstads", er fantastisk! Jeg hækler meget lidt, men nu skal jeg i gang. Og så koster den kun 100kr. Købt hos Bettekun, som jeg er rigtig glad for at handle hos. Mariusgarnet er også fra hende.