lørdag den 3. november 2012

Tanker om jul.

Jeg har i den sidste måned tænkt mig godt om. Nu hvor julehalløjet allerede er startet i butikkerne.



Jeg mærker en snigende stress og købetrang, eller skal jeg sige, købetvang. Jeg har derfor tænkt et nyt koncept. For det første vil jeg IKKE købe alt det, som MAN skal have. (Julekalendere, skrabekalender, marcipan, nødder, nougat, pynt, bagebøger (til de i forvejen 3 man har liggende) Alt for damernes og andres julekataloger, m.m.m)

Jeg har snakket med min familie, og prøver at finde ud af hvad vi egentlig synes julen skal indeholde. Med vores drenge på 5 og 6 er vi klar over at noget ikke kan laves om.

Must have:
Juletræ
julegave til de små
hyggebagning med ingredienser vi har i huset. (har lavet en grunddej af ½ honning ½ hvedemel, som skal stå i en til to mdr før man bager af det, så vi får brugt noget af honninglageret:)
julesok m lidt slik
hjemmelavede æbleskiver et par gange
ANDESTEG m tilbehør
min hjemmelavede sylte, rødbeder og stegte sild i eddike.
Adventskrans alternativt til selvbunden grankrans som indebærer køb af ekstra juletræ hvor resten står på trappen med lys. Altså af gamle lys med tal på.
Pynt som vi har i garagen (ikke noget købt)

Det er vist det.
Og det jeg fortæller nu, er ikke for at pudse nogen glorie, men for at være til inspiration for andre.

Jeg har sagt til de 3 store teenagere, at de må få julegave af os, men de må også gerne donere den til et godt formål (som vi sammen bliver enige om) eller halvdelen af deres gave.
Min mand og jeg giver ikke hinanden gave, men donerer beløbet.
Vi siger til andre der er på gave med os, at de må give beløbet til velgørenhed, selvom vi giver dem gaver.
Besparelserne på de ting vi undlader at købe går til samme formål.

Og så satser vi på nærvær i stedet for stress og butikkernes diktering af hvordan vores jul skal være.

God juleplanlægning til dig!
Knus Elsebeth

6 kommentarer:

  1. Hej Elsebeth
    Flot valg du har truffet. Jeg hader også at butikkerne nærmest bestemmer hvordan min jul skal se ud. Jeg besluttede mig for flere år siden bl.a. for at det sagtens kunne blive jul, uden at alle kasser med pynt blev hældt ud over hjemmet. Go søndag til dig
    Kis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Kis! Jeg er også SÅ glad for det. Nu er der jo gået lidt tid, og det giver mig sådan en ro!
      Dejligt at du også har fundet ud af at gøre det på DIN måde.
      Hav en god uge.
      Knus Elsebeth

      Slet
  2. Tak fordi du lige satte ord på noget som bevæger sig rundt i daglig samtale mellem min mand og jeg hvert år. Nu har jeg så lige et sted hvor jeg kan få det sat over på papir fra. For vi har det samme problem hvert år, for hvorfor holder vi egentlig jul ? Det er nemlig lige netop for at være der for andre og hygge os sammen, så jeg griber dine tanker og får dem ført ud i livet her på vores matrikel også.

    Kh. Lis, som dog stadig er vild med din gave til mig sidste jul.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da dejligt Lis! Jeg var lidt nervøs for om folk synes at nu var jeg for mærkelig ;)
      Jeg håber I får lavet nogle ændringer i jeres jul, så I bliver mere tilfredse!
      Og velbekomme, var det et kræmmerhus jeg havde strikket? Kan ikke lige huske det :)
      Knus Elsebeth

      Slet
  3. Hej Elsebeth.
    Det er en rigtig god ide, at planlægge på forhånd, hvad julen skal omfatte af indkøbs ræs.Tak for inspiration :o)
    har du fået mail fra mig med min adresse ? ellers skriv monaelisabeth.pedersen@gmail.com
    hilsen Mona

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mona!
      Jeg er også rigtig glad for resultatet af den beslutning. Jeg tror faktisk den kommer til at hjælpe mig efter jul også, for jeg lærer at gå forbi alle fristelserne, og det kan man jo have godt af indimellem. Især i Netto som har så mange :)
      Dejligt at du blev glad for bogen! Jeg elsker den også selv.
      Knus Elsebeth

      Slet