Jeg var i Fredericia på messe og snakkede med yndlingsdesigneren Charlotte Kaae, og sagde at jeg egentlig havde lyst til at starte at blogge igen, og hun sagde, "gør det!"
Jeg er måske bange for at jeg ikke får lavet de indlæg som jeg altid laver i hovedet, og bliver stresset af det, men ok, nu tager jeg chancen.
Mon der er nogen der har manglet mine indlæg, kan man spørge sig selv. Well, i hvert fald, synes jeg at jeg er blevet bombarderet med sociale medier, og kan ikke finde hoved og hale i det hele, og savner det gode gamle blogger.
Jeg har strikket en del, og lægger lige lidt forskelligt ind.
Jeg strikkede Charlottes hue efter messen, og er ret vild med den.
Den er strikket i peruvian highland fra filcolana og en tråd mohair fra Garnpusher. og strikket på pind 6-7.
Hurtig og som altid lærerig opskrift. Jeg lærte en ny måde at slå op på, som jeg er helt vild med.
Jeg var lige ved at springe den over, men hvor er det fedt at man stadig kan lære nyt.
Jeg har også strikket et marysvøb til min bonusadoptivdatters lille pige. og En skøn Bøvertun, i coast.














