onsdag den 10. oktober 2012
Krydret give away
Tænk jeg har fået gaven til min give away fra min yndlingsdesigner Charlotte Kaae. Min bedste strikkebog, Krydret strik.
Så er du til farverig strik, eller vil du bare lære en masse nye teknikker, så skriv en kommentar til dette indlæg, og du er med i min give away.
Ingen andre regler, da denne give away er lavet, bare fordi jeg er glad for jer, mine læsere!
Jeg trækker en vinder d. 1. nov.
tirsdag den 2. oktober 2012
Svar på indlæg.
Jeg vil bare lige sige at jeg har svaret på jeres indlæg, og vil også gerne sige at jeg prøver på altid at svare, men nogen gange tager det lidt tid.
Jeg skulle have svaret når jeg laver et nyt indlæg.
Og tak til alle jer der følger min blog, også jer der ikke skriver kommentarer.
Jeg er rigtig glad for at nogen har lyst til at kigge ind i min verden. (og kan forstå at flere ser end jeg lige regner med)
Går og leger med tanken om en give away bare fordi I er der! Kommer snart!
Hav en rigtig god dag allesammen!
Knus Elsebeth
onsdag den 26. september 2012
Nul garn! Whatsoever!
Nu sker det! Jeg tager den store beslutning! Jeg er addicted. Jeg må tage en kold tyrker.
Jeg køber garn i laaaange baner! Jeg kan ikke lade være. Jeg drømmer, får lyster, trykker godkend på det ene garnkøb efter det andet.
Jeg har nu garn nok til at strikke i tre år uden at købe en tråd. Inspirerende, lækre, dyre garner, med skønne designermønstre til. Jeg kan strikke 20 trøjer, 30 par strømper, 3 kjoler, 4 ponchoer, 6 sjaler af det lager jeg har.
Nu tager jeg konsekvensen og siger! NUL garnkøb, absolut NUL garnkøb. Ikke bare i resten af året, men indtil jeg har halveret lageret. Ikke 1 lille uskyldig nøgle strømpegarn. Ikke et julegaveønske. INGENTING! Jeg har dog sikret mig og lige købt 1 kg naviagarn til færøsk strik. 200 g hvid arwetta til at plantefarve noget lækkert strømpegarn, og noget blødt uldgarn til tre undertrøjer til Clemens... Og som belønning må jeg til den tid købe et Christel Seyfarth sjalkit! Jeg stiller mig åbent frem og siger at jeg er garnoholic! Støt mig gerne i de næste par måneder! Og jeg lyver ikke, så spørg mig om jeg er faldet i. :-)
mandag den 17. september 2012
Jeg vandt igen.
Jeg har endnu engang været heldig og vinde en giveaway, og den her var rigtig flot! En lækker bog, som jeg har haft lånt på biblioteket, og ikke har NOGET imod at eje. Det gør jeg nu pga Annemari på denne blog.
Tusind tak skal du have!
Jeg er stadig med i webstriks KAL med 12 strømper på et år, og jeg skal også nok nå det. Disse er til den specielle ven jeg har der har introduceret mig til chili, og er skyld i at der står et skønt 12m2 drivhus med 50 chiliplanter ude i min have.
Jeg har i år været med til at arrangere danmarks største chilifestival. Det var en oplevelse. Kom og vær med næste år! Det er much fun!
fredag den 14. september 2012
Et rengøringstip.
Folk der kender mig, ved godt at jeg er et frygteligt rodehoved, og ikke er vild med at gøre rent. :D
En ting jeg altid har været rigtigt træt af, er at skrubbe mellem fliserne i brusekabinen. Står der og skurer og skrubber, og der sker ikke rigtigt noget. Jeg tager nogen gange bare en væg af gangen, fordi det er så træls.
Men ikke længere! Pludselig fik jeg den idé at bruge en grydestålsvamp. (ikke ståluld) God idé! Mig ud at hente en og så igang. og Vupti! Det gik som en leg.
Uden at ridse fliserne. Havde jeg dog bare vidst det noget før.
Derfor, hvis andre kan bruge mit råd, så er det hermed givet videre :)
fredag den 7. september 2012
uldgarn fra Fair Trade
Vil lige sige at folk uden blog ikke kunne kommentere på min blog, men nu har jeg fået fjernet den begrænsning, så nu kan alle skrive. (Tak Mie)
Jeg har købt noget uldgarn fra Fair Trade butikken i Århus. Jeg har strikket en stjernesweater i garnet før, og jeg er så glad for den. Det er håndspundet fra Chile, og det kradser bare overhovedet ikke. Man kan have det direkte på huden.
Min plan er at strikke en stjernetrøje mere, jeg vil prøve at plantefarve en del af garnet til kontrastfarve.
Eneste ulempe ved garnet er at det er rigtigt svært at vinde op. Af en eller anden grund er det viklet meget ind i hinanden, så det er ved håndkraft man må kæmpe sig igennem.
Etiketter:
fair trade,
islandsk sweater,
uldgarn
søndag den 8. juli 2012
Lige for tiden er mit liv fyldt med chili og killinger.
Min bror har bygget det skønneste drivhus til mig. Jeg har fået 12 kvadratmeter at boltre mig på. Jeg er chilientusiast og har dyrket 45 forskellige chiliplanter fra frø. Alt lige fra brune peberfrugter uden styrke, til nogle af verdens stærkeste chilier. Jeg elsker det .
Og mine abyssiniere har fået et kuld killinger hver, så vi stod lige pludselig med 8 killinger. Det har været en sjov og krævende opgave, men nu er de alle renlige, kælne og ikke mindst afsat. Ligenu har vi 4 killinger tilbage, som bliver hentet om to uger. Så vi nyder lige det sidste med dem.
Og lidt strik er det også blevet til. Jeg har strikket Rasmillas sjal med cirkler. Denne gang i luksusgarnet. Det er rigtigt dejligt. og jo lige min yndlingsbrændte orange. Og ellers kæmper jeg videre med min mands uendelige cobblestone, som er så kedelig at strikke.
Abonner på:
Opslag (Atom)



