Viser opslag med etiketten strømper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strømper. Vis alle opslag

tirsdag den 28. maj 2013

Strømper og sommertop


Jeg har strikket disse smukke strømper til en pinsebytteklub på facebook. De var ret trælse at strikke, og jeg ved ikke om jeg gider at lave et par til mig selv.

Mønsteret hedder Brainless, og garnet har jeg købt af Julia Ålerusen
Opskriften er på engelsk. Nu synes jeg efterhånden at jeg har knækket koden ved engelske forkortelser. Jeg kan dog ikke forstå at de ikke synes at fx SM (slip marker) eller M1 (make one) behøver at forklares. :D

Det går fint derudaf med Gemini. Hvis jeg ikke havde andet at lave, ville jeg blive færdig til weekenden, men nu må vi se.

mandag den 17. september 2012

Jeg vandt igen.

Jeg har endnu engang været heldig og vinde en giveaway, og den her var rigtig flot! En lækker bog, som jeg har haft lånt på biblioteket, og ikke har NOGET imod at eje. Det gør jeg nu pga Annemari på denne blog. Tusind tak skal du have!
Jeg er stadig med i webstriks KAL med 12 strømper på et år, og jeg skal også nok nå det. Disse er til den specielle ven jeg har der har introduceret mig til chili, og er skyld i at der står et skønt 12m2 drivhus med 50 chiliplanter ude i min have. Jeg har i år været med til at arrangere danmarks største chilifestival. Det var en oplevelse. Kom og vær med næste år! Det er much fun!

fredag den 20. april 2012

Så tæt på garam masala

Nu er jeg næsten færdig med min skønne "Garam Masala" fra Charlotte Kaaes, "Krydret strik". Jeg glæder mig så meget. Mangler kun rib i ærmer og hals.

Se lige min søde niece, som har tvunget mig til at lære hende at strikke. Hun er et naturtalent, og strikker bare derudaf. Fed oplevelse, for første gang at give det videre.
min søn på 6 har spurgt mig om hvornår jeg vil lære ham at strikke, og det skal han selvfølgelig også lære, synes du ikke? :-)
Jeg er også blevet bidt af bølgen med "glade striber". Jeg har købt garnet hos min lokale pusher, Rosenlund gårdbutik. Her er det garn jeg vil strikke den i. Spændende!

Og her er mit tredje bidrag til 12 soks klubben. Strikket i Regia, en af kaffe fassets designs.

torsdag den 19. januar 2012

webstriks sokkeKAL, m.m

Jeg er med i Webstrikkernes sokke KnitALong, hvor vi skal strikke 12 par strømper i 2012. Jeg elsker ikke at strikke strømper, men jeg selv, og familien, elsker at gå med dem, så det er super godt med sådan en motivator :-)
Jeg behøver ikke engang at købe garn til det, for jeg har masser af strømpegarn.
Jeg har det sådan at når jeg ikke må købe mere garn, så kan man da altid liiige købe lidt strømpegarn ;-D


Jeg har strikket en halsedisse til Elias på 5 år. Den er strikket i en tråd kaninangora og en tråd yndlingsgarn fra Rasmilla, og det er så blødt. Han viser den stolt frem i børnehaven, og det er dejligt.

Forrige år blev min veninde forelsket i min nystrikkede poncho i pladegarn, og jeg sagde at hun måtte få den. Planen var at jeg ville strikke en mere, men det har jeg ikke fået gjort endnu. I efteråret lånte jeg den af hende, og håber at jeg snart får lavet en til mig selv. ( jeg har afleveret den tilbage, jeg skulle bare lige nyde den lidt)