Viser opslag med etiketten garam masala. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garam masala. Vis alle opslag

fredag den 20. april 2012

Så tæt på garam masala

Nu er jeg næsten færdig med min skønne "Garam Masala" fra Charlotte Kaaes, "Krydret strik". Jeg glæder mig så meget. Mangler kun rib i ærmer og hals.

Se lige min søde niece, som har tvunget mig til at lære hende at strikke. Hun er et naturtalent, og strikker bare derudaf. Fed oplevelse, for første gang at give det videre.
min søn på 6 har spurgt mig om hvornår jeg vil lære ham at strikke, og det skal han selvfølgelig også lære, synes du ikke? :-)
Jeg er også blevet bidt af bølgen med "glade striber". Jeg har købt garnet hos min lokale pusher, Rosenlund gårdbutik. Her er det garn jeg vil strikke den i. Spændende!

Og her er mit tredje bidrag til 12 soks klubben. Strikket i Regia, en af kaffe fassets designs.

mandag den 19. marts 2012

Så blev Cape Clementine færdig!

Tada! Endelig blev jeg færdig, og jeg elsker den!

Her kan man se ærmerne i ponchoen. Den er fra Rasmilla, og strikket i Garn de luxe. Den er designet af Strikkefeen. Det er så lækkert garn. Jeg har ikke været så monogam, så den har taget 2½md, men nu er det også perfekt timing til at bruge poncho. Love Love Love

Og se lige hvor god stil min Yndlingsdesigner har!

Jeg var til workshop med hende i Ry, for jeg skulle have hende til at hjælpe mig med Garam masala, som jeg er begyndt på. Det var super, for hendes sikre farvesans valgte hurtigt bund-og mønster farver, og det er jeg ikke selv så god til. jeg ville lave det kedeligere selv.
Den er allerede godt på vej, men jeg kan godt regne ud at det bliver langsommere for hver pind. Tror jeg ender på tre rundpinde per omgang. (Altså der skal tre rundpinde til for at nå hele vejen rundt til sidst. )


læg mærke til min halsting. Det er den møbius jeg fik af Merete i den kreative pakkekalender. Den bruger jeg rigtigt meget.

søndag den 30. oktober 2011

Kreative dage! Del 1

Først blev jeg hentet af Lene fra Livet som sådan. Hun havde arrangeret fælleskørsel, så jeg var spændt på at møde nye kreative mennesker. Vi var 4. Dorte med bloggen OlineArt, og Lenes mor, Grethe, som superstrikker til Lene :-) Du er heldig!
Vi susede ned gennem Jylland og havde næsten ikke tid til morgenmadsrast, som vi havde planlagt, men vi fik dog holdt ind og kastede mad i hovedet og susede videre..
Bolleopskriften ligger i min mad med mere fane.

Vi gik til Tina Dalbøges stand og fik vores blogskilte. Super service! Og så kunne jeg også takke Tina for de to billetter jeg vandt til Kreative Dage.

Det var så spændende det hele. Lene, Dorte og jeg havde nogenlunde samme lyster, så vi kunne sagtens følges ad hele dagen. Vi hyggede os med et par sandwich og en kyllinge/pastasalat uden kylling, og fik styr på hvad der skulle indkøbes. Og så videre ud i hallerne.

Og dagens højdepunkt for mig, var at møde Charlotte Kaae, in person! Jeg droppede min gruppe og sagde vi ses om et par timer :-) Det var super inspirerende at få snakket med Charlotte, og senere kom jeg tilbage for at købe BOGEN, og få Charlotte til at vælge farver til min kommende Garam Masala.