onsdag den 26. september 2012

Nul garn! Whatsoever!


Nu sker det! Jeg tager den store beslutning! Jeg er addicted. Jeg må tage en kold tyrker.
Jeg køber garn i laaaange baner! Jeg kan ikke lade være. Jeg drømmer, får lyster, trykker godkend på det ene garnkøb efter det andet.
Jeg har nu garn nok til at strikke i tre år uden at købe en tråd. Inspirerende, lækre, dyre garner, med skønne designermønstre til. Jeg kan strikke 20 trøjer, 30 par strømper, 3 kjoler, 4 ponchoer, 6 sjaler af det lager jeg har.
Nu tager jeg konsekvensen og siger! NUL garnkøb, absolut NUL garnkøb. Ikke bare i resten af året, men indtil jeg har halveret lageret. Ikke 1 lille uskyldig nøgle strømpegarn. Ikke et julegaveønske. INGENTING! Jeg har dog sikret mig og lige købt 1 kg naviagarn til færøsk strik. 200 g hvid arwetta til at plantefarve noget lækkert strømpegarn, og noget blødt uldgarn til tre undertrøjer til Clemens... Og som belønning må jeg til den tid købe et Christel Seyfarth sjalkit! Jeg stiller mig åbent frem og siger at jeg er garnoholic! Støt mig gerne i de næste par måneder! Og jeg lyver ikke, så spørg mig om jeg er faldet i. :-)

mandag den 17. september 2012

Jeg vandt igen.

Jeg har endnu engang været heldig og vinde en giveaway, og den her var rigtig flot! En lækker bog, som jeg har haft lånt på biblioteket, og ikke har NOGET imod at eje. Det gør jeg nu pga Annemari på denne blog. Tusind tak skal du have!
Jeg er stadig med i webstriks KAL med 12 strømper på et år, og jeg skal også nok nå det. Disse er til den specielle ven jeg har der har introduceret mig til chili, og er skyld i at der står et skønt 12m2 drivhus med 50 chiliplanter ude i min have. Jeg har i år været med til at arrangere danmarks største chilifestival. Det var en oplevelse. Kom og vær med næste år! Det er much fun!

fredag den 14. september 2012

Et rengøringstip.

Folk der kender mig, ved godt at jeg er et frygteligt rodehoved, og ikke er vild med at gøre rent. :D En ting jeg altid har været rigtigt træt af, er at skrubbe mellem fliserne i brusekabinen. Står der og skurer og skrubber, og der sker ikke rigtigt noget. Jeg tager nogen gange bare en væg af gangen, fordi det er så træls. Men ikke længere! Pludselig fik jeg den idé at bruge en grydestålsvamp. (ikke ståluld) God idé! Mig ud at hente en og så igang. og Vupti! Det gik som en leg. Uden at ridse fliserne. Havde jeg dog bare vidst det noget før. Derfor, hvis andre kan bruge mit råd, så er det hermed givet videre :)

fredag den 7. september 2012

uldgarn fra Fair Trade

Vil lige sige at folk uden blog ikke kunne kommentere på min blog, men nu har jeg fået fjernet den begrænsning, så nu kan alle skrive. (Tak Mie) Jeg har købt noget uldgarn fra Fair Trade butikken i Århus. Jeg har strikket en stjernesweater i garnet før, og jeg er så glad for den. Det er håndspundet fra Chile, og det kradser bare overhovedet ikke. Man kan have det direkte på huden. Min plan er at strikke en stjernetrøje mere, jeg vil prøve at plantefarve en del af garnet til kontrastfarve. Eneste ulempe ved garnet er at det er rigtigt svært at vinde op. Af en eller anden grund er det viklet meget ind i hinanden, så det er ved håndkraft man må kæmpe sig igennem.